About
At lade patienter foretage målinger i eget hjem, for efterfølgende at indrapportere data til eksempelvis egen læge vinder indpas, og kan have sine fordele - både fra et ressourcemæssigt og lægefagligt perspektiv. Nøjagtigheden og præcisionen af data lider dog til tider under de mange manuelle processer forbundet med en måling. Resultater fra egne undersøgelser foretaget i både den primære og plejesektoren viser, at for nogle typer af målinger, er data misvisende i mere end 30% af tilfældene - det gør vi nu op med. På græsk betyder Akusis hørelse, eller at høre - og det er netop det vi gør. Vi udvikler løsninger i tæt dialog med brugerne i sundhedsvæsnet, og leverer sundhedsteknologiske løsninger baseret på deres reelle behov. I dialog med læger og andet sundhedsfagligt personale i begge sektorer, har vi identificeret de steder i processen hvor der er risiko for fejl, i første omgang i forbindelse med hjemmeblodtryksmålinger. På den baggrund udvikler vi et mere enkelt system, der understøtter de allerede eksisterende telemedicinske løsninger i sundhedsvæsnet, og som samtidig sikrer en bedre datakvalitet. Med vores løsning sikres et bedre datagrundlag til diagnosticering, og en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsnet. Vi eliminerer manuelle processer, og skaber muligheden for en bedre patientkontakt. Mange kompetente mennesker har allerede ydet deres bidrag til projektet, og netop nu udvikler vi på den baggrund en første prototype af vores løsning, som forventes klar til test allerede i foråret 2023. Er du ligesom os interesseret i hvordan vi kan anvende teknologi på en smart måde, og skabe fremtidens sundhedsvæsen, så hører vi gerne fra dig. Det er i dialogen med hinanden at vi kan flytte os til et endnu bedre sted. Husk at følge med her på siden - så bliver du den første der hører når der er nyt fra os.
Keywords
Company Information
-
Employees 1
-
Founded 2021
Location
Aarhus, Central Denmark Region, Denmark